| Hanne og jeg er på vej fra centrum af Seattle mod Space Needle i monorail-toget. Vi misser lige det afgående tog, så vi stiller os og venter 10 minutter på det næste. Der samles hurtigt ventende folk, og et ægtepar på vores alder kigger på os og spørger, om vi også er på vej til koncerten. "Koncerten?", spørger jeg dumt, og de svarer: "Ja. Eagles". Hanne ser straks anklagende på mig a la "Hvorfor har du ikke undersøgt, om der er Eagles koncert i aften i Seattle?". Jeg må jo nok indrømme, at Eagles aldrig har været rigtigt store i mit musikunivers, men de ligger MEGET højt i Hanne's, så det er en skidt situation. Vi har kun denne aften i Seattle, og vi har booket et bord i den roterende restaurant i Space Needle for adskillige måneder siden, så Eagles er udelukket - lige nu. Det er dog ikke værre, end at jeg sammenligner deres tour-plan med vores rute, og allerede om to dage vil vi støde på dem to aftener i Vancouver, og senere på turen vil Calgarry også være en mulighed. Efter at være blevet tilbudt nogle sindssygt dyre billetter på en tvivlsom billetside, finder jeg Rogers Arena i Vancouvers egen side, hvor to meget rimelige billetter bliver indkøbt - så skulle der være rettet op på den fejl. | |
 |
Vi kunne gå fra vores hotel til Rogers Arena - vi havde nemlig afprøvet turen i går, hvor vi hentede billetterne, så vi ankommer i rimelig tid til koncerten, der starter kl. 20. Vi undrer os over, at der er så få mennesker i salen, da vi ankommer. Først omkring kl. 20 begynder det at strømme ind i salen, og selv om Eagles går på scenen præcis kl. 20, er der stadig gabende tomme områder på langsiderne. Vi kan se, at folk strømmer ind helt frem til 20.30, og mange er på dette tidspunkt allerede gået ud igen for at hente mere øl og mad, som de bringer tilbage til deres sæde. Vi er ikke til fokuseret koncert oplevelse - det er nærmere en familieudflugt a la søndags-baseballkamp. |
Koncerten starter med at Don Henley og Glen Frey kommer på
scenen og fortæller, hvordan de mødtes som backingmusikere for Linda
Ronstradt, og de spiller nummeret "Saturday Night" - ikke strengt
kronologisk, da dette nummer er fra "Desperado"-albummet,
men det er skrevet på et tidligt tidspunkt.
Fra venstre: Bernie Leadon, Don Henley og Glen Frey:
Sammen med Bernie Leadon på guitar og Randy Meisner på bas fungerede de alle
som studiemusikere på Linda Ronstadt albummet "Linda Ronstadt", og efter
dette besluttede de at danne gruppen "Eagles". Bernie Leadon kommer nu på
scenen under stort bifald, og vi får nummeret "Train leaves here in the
morning", som Leadon selv synger på fra deres første album, der bare
hedder "Eagles". Randy Meisner var inviteret til at deltage i denne
turne, men han var desværre for syg til at kunne klare det - Don Henley
konstaterer dog, at han er i bedring.
Nu bliver Timothy B. Schmit introduceret, og Glen Frey roser
ham for hans karakteristiske vokal - igen story bifald. Faktisk kom Schmit
først ind i The Eagles i 1977, hvor Meisner forlod bandet, men man mangler
nu en bassist for at spille nummrene "Peaceful Easy Feeling" og
"Witchy Woman" - stadig fra første album.
Glen Frey fortæller nu, hvordan han og Don Henley begyndte
at skrive sammen til albummet "Desperado", og vi får numrene
"Doolin Dalton". Don Henley sidder nu ved trommerne, og Joe
Walsh dukker op med sin guitar.
Scenen skifter nu til en rigtig "stadion-scene" med videoskærme og stort
lys. 4-5 ekstra musikere dukker op på scenen uden nogen form for
introduktion, og vi får "Tequila Sunrise" og "Desperado".
Det hele er nu fulgt at passende videosekvenser på storskærmene - herunder
en flot solopgang.
Mellem numrene er der videointerview og udtalelser på
storskærmen fra de involverede - så slipper folk på scenen for at sige det
samme hver aften, og det bliver lidt mere interessant for alle. Don Henley fortæller nu, at de gerne ville være mere rockede
til deres tredje album "On the Border", så de fik en ny producer til at
ændre deres sound. Mr. Henley fortalte ikke noget om, at Don Felder første
gang optrådte på guitar på dette album - de må være blevet MEGET store
uvenner på et tidspunkt. Desværre var han derfor ikke med til koncerten, for
ifølge vores Eagles-kyndige sidemænd til koncerten, skulle han være langt
den bedste guitarist i gruppen. Vi får numrene "Already Gone" og "The
Best of My Love" fra dette album.
Et meget morsomt videoindslag under et nummer fortæller
historien om Glen Frey, der tager Route 66 på tværs af USA, forsøger at
navigere med et stort kort i en åben bil, løber tør for benzin og cykler
rundt i en ørken med en tom reservedunk. Glen Frey synger selv nummeret, og
da jeg ikke er kyndig i dette, gætter jeg på at det er nummeret "Route 66",
men dette optræder ikke på NOGEN setlister fra "History of The
Eagles"-turneen, så hvis nogen kan opklare dette mysteruim, så vil jeg gerne
vide det. Jeg kan se på nettet, at Glen Frey har indspillet dette nummer!
Ca. 21.15 bliver der annonceret pause, og alle skynder sig ud for at købe mere mad og flere øl - vi nøjes med at strække benene og tale lidt mere med vores naboer, om mulighederne for sightseeing i nærheden af Vancouver.
Efter en lille halv times pause fortsætter koncerten, og tempoet og lyden
skrues nu temmeligt meget i vejret, hvilket ikke er så underligt, da vi er
nået til "Hotel California"-perioden, hvor Joe Walsh begynder at være
med på Eagles-albummene.
Vi får en del numre fra "Hotel California" og "The Long Run"
albummene, og guitaren er nu helt i front, og så er det jo en smagssag, om
man er mest til "det stille" eller "det rockede".
Det ender dog nærmest i ren Joe Walsh koncert med numrene "Life's Been
Good" og "Funk#49" der bliver temmelig støjende - men ikke
dårligt.
Efter et forrygende "Life in the Fast Lane" forlader bandet scenen,
og vi mangler jo unægteligt "Hotel California"-nummeret, som da også
afslutter koncerten på bedste vis for vores vedkommende i første
ekstranummer.
Vi er "mætte" nu, så vi forlader det store isstadion for ekstra-ekstra-numrene for at vandre tilbage til hotellet gennem Vancouver. En herlig aften og en herlig oplevelse.
Alle foto kan ses her i fuld opløsning.
Setliste ifølge www.setlist.fm :
Set 1:
Saturday Night
(Desperado)
(Don Henley and Glenn Frey only)
Train Leaves Here This Morning (Eagles)
(Don Henley, Glenn Frey and Bernie Leadon)
Peaceful Easy Feeling
(Eagles) (Don Henley, Glenn Frey, Bernie Leadon and Timothy B.
Schmidt)
Witchy Woman
(Eagles)
(Don Henley now on drums, Joe Walsh)
Doolin-Dalton
(Desperado)
Tequila Sunrise
(Desperado)
Doolin'-Dalton/Desperado
(Desperado)
Already Gone
(On the Border)
The Best of My Love
(On the Border)
Lyin' Eyes
(One of these Nights)
One of These Nights
(One of these Nights)
Take It to the Limit
(One of these Nights)
Set 2:
Wasted Time (Reprise)
(Hotel California)
Pretty Maids All in a Row
(Hotel California)
I Can't Tell You Why
(The Long Run)
New Kid in Town
(Hotel California)
Love Will Keep Us Alive
(Hell Freezes Over)
Heartache Tonight
(The Long Run)
Those Shoes
(The Long Run)
In the City
(The Long Run)
Life's Been Good (Joe Walsh song)
The Long Run
(The Long Run)
Funk #49 (James Gang cover)
Life in the Fast Lane
(Hotel California)
Encore:
Hotel California
(Hotel California)
Encore 2:
Take It Easy (with Bernie Leadon)
Rocky Mountain Way (Joe Walsh song with Bernie Leadon)
Desperado
- Current members (from Wikipedia)
 | Glenn Frey – vocals, guitars, keyboards, harmonica (1971–80, 1994–present) |
| Don Henley – vocals, drums, percussion, guitar (1971–80, 1994–present) |
| Joe Walsh – guitars, vocals, keyboards (1975–80, 1994–present) |
| Timothy B. Schmit – bass, vocals, acoustic guitar (1977–80, 1994–present) |
| Bernie Leadon – guitars, vocals, banjo, mandolin, pedal steel (1971–75; live guest 2013-present) |
| Randy Meisner – bass, vocals, guitar, guitarrón (1971–77) |
| Don Felder – guitars, mandolin, vocals, keyboards, pedal steel (1974–80, 1994–2001) |
Tour musikere: Scott Crago, Richard Davis, Will Hollis, Steuart Smith og Michael Thompson